|
Evaluering af skolens virksomhed
Skolen
Jerslev-Østervrå Friskole er en selvejende institution med rødder i den frie kristne grundskole. Undervisningen foregår efter folkeskolens formålsparagraffer (Fælles Mål), og samme undervisningsmaterialer som på andre skoler benyttes. Dermed undervises der efter samme retningslinjer, idet vi på samme måde som i folkeskolen søger at nå dels de delmål samt de afsluttende mål, der er opstillet i Fælles mål.
Tilsyn
Frederikshavn Kommune fører tilsyn med skolen, idet der til skolen er udpeget en tilsynsførende, som kommer på skolen et par gange om året og følger undervisningen.
Skolebestyrelsen
Lærerkollegiet og ledelsen står til ansvar overfor skolebestyrelsen, der dels består af indvalgte forældre fra forældrekredsen og repræsentanter fra Adventistkirken
Skolens hjemmeside
Der har ikke været meget kontakt mellem skolen og hjemmene via skolens hjemmeside. Dette er et af de fokuspunkter der er for det kommende skoleår, at få en god, brugbar og effektiv kommunikation igang, med elever, forældre og skole. Dette vil vi gøre ved at lægge mange og nye oplysninger her på siden. Der vil ligeledes komme til at ligge en del elevarbejder samt billeder fra div. arrangementer og oplevelser.
Afgangsresultater
Vi har gennem mange år haft gode afgangsgennemsnit ved de afsluttende prøver i 9. klasse, det samme fik vi i 2009, et af skolens bedste resultater. Se karaktererne på fanebladet øverst på siden.
Dette skoleår har vi dog ingen elever til afgangsprøve, idet der har været store omskiftninger i løbet af året og elevtallet har været stærkt faldende. Næste skoleår er der pt. 2 elever til 9. klasse, begge to-sprogede, og den ene kommer slet ikke til at skulle op til almindelig eksamen.
Elevplaner
Vi har gennem de sidste par år gjort en stor indsats på området med hensyn til udarbejdelse af elevplaner. Klasselæreren laver en elevplan for den enkelte elev, hvor de øvrige lærere kan/skal skrive på. Disse elevplaner indgår som en løbende evaluering af elevens udbytte og fastsattelse af nye mål for eleven.
Samtidig fungerer elevplanerne også som en underretning til forældrer og elever om elevens udbytte af undervisningen. skolen har i mange år gjort brug af månedlige elevevalueringer med hensyn til elevens indsats i timer og hjemmearbejde. Disse evalueringer bliver sendt hjem til forældrene en gang om måneden. dennemånedlige evaluering er desværre gledet ud, men er det næste fokuspunkt. Idet vi ser det som meget væsentligt i vores skole/hjem samarbejde. Dette indføres for det kommende skoleår igen.
Undervisningsplaner
Hver lærer udarbejder undervisningsplaner for året for alle fag. Disse danner således grundlag for den daglige undervisning og bruges som egenkontrol i forhold til Fælles Mål. Disse planer er fokuspunkt for skoleåret, idet der bliver lavet en fast procedure omkring disse, at de aflevers på kontoret til fælles opbevaring i starten af skoleåret.
Undervisningsdifferentiering
Da vi på skolen samlæser flere årgange, er det nødvendigt at undervisningsdifferentiere i stor udstrækning, og må i hvert enkelt tilfælde vurdere, hvilke metoder og form, der er mest hensigtsmæssig i forhold til den enkelte elev og klassen som helhed. Dette gør vi blandt andet ved at bruge læringsstile og læringsværksteder med fokuspunkter der er tilpasset den enkelte elev.
Yderligere undervisningstilbud
Som en daglig del af skolens undervisningstilbud indgår morgenandagterne, der fungerer som samlingstid for hele skolen. Her styrker vi fællesskabet gennem sang, andagt (historie/oplæsning fra bog) og bøn (Fadervor eller lign.) Det er også i dette forum vi fejrer fødselsdage, giver vigtige meddelelser og andre fælles informationer.
Vi afholder også lejrskoler, dels for de ældste årgange og dels for hele skolen. Lejrskolerne er fagligt funderet, men tager også emner op som mobning, idræt og sociale elementer.
|